Sport21. april 2023

Grigor Dimitrov røvet på åben gade: Bande stjal ur til over en halv million kroner

Bulgarske Grigor Dimitrovs ATP-turnering i Barcelona bliver en han sent glemmer – desværre er det dog ikke grundet spillet på grusbanerne
Grigor Dimitrovs tid i Barcelona har ikke været god den seneste uge. Her er han både blevet udsat for et røveri på åben gade og har også trukket sig fra 1/8 finalen i ATP-turneringen i Barcelona.
Grigor Dimitrovs tid i Barcelona har ikke været god den seneste uge. Her er han både blevet udsat for et røveri på åben gade og har også trukket sig fra 1/8 finalen i ATP-turneringen i Barcelona.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fredag spilles de fire kvartfinaler i ATP-turneringen i Barcelona.

Her skal 31-årige Grigor Dimitrov dog ikke spille, da han i kampen inden mod Alex De Minaur endte med at trække sig.

Og måske skal en del af årsagen findes i hvad Dimitrov er blevet udsat for i Barcelona.

Tennisstjernen er nemlig blevet røvet på åben gade af en italiensk bande.

Det skriver tyske Bild.

Dimitrov var på vej hjem fra hotellet efter sin træning, da han kørte på travle Avenida de Sarria.

Her stak den 31-årige tennisspiller hånden ud af vinduet og det var netop i dette øjeblik, at banden rev uret af Grigor Dimitrov og stak af.

Et ur af mærket Bianchet som skulle have en værdi på over 500.000 danske kroner.

Røveriet er allerede meldt til politiet.

Man mener allerede nu at vide, at der er tale om en italiensk bande, der konsekvent tager til Barcelona for at røve rige turister og stjerner som Grigor Dimitrov.

I netop Barcelona er også Robert Lewandowski og den tidligere Formel 1-stjerne Sebastian Vettel blevet udsat for røverier tidligere.

Her endte gerningsmændene bag røveriet af Robert Lewandowskis ur med at blive fanget, efter de havde taget den polske angribers ur, da han skrev autografer ude foran FC Barcelonas træningsanlæg.

Sponsoreret indhold