Tidligere landsholdsstjerne tilbyder sig selv til Ryan Reynolds

Det var nok de færreste, der for alvor kendte til til den walisiske fodboldklub Wrexham.
Lige indtil skuespilleren Ryan Reynolds og Rob McElhenney købte den tilbage i 2021.
Siden har de skabt ekstase hos klubbens fans, og de har promoveret fodboldklubben på imponerende vis.
Også sportsligt har klubben imponeret, og de er lige kun en sejr fra at sikre oprykningen.
Da holdets målmand blev skadet, lykkedes det Reynolds og McElhenney at lokke den tidligere engelske landsholdskeeper Ben Forster til klubben.
Og nu tilbyder endnu en tidligere profil sig til Reynolds og Wrexham.
Det er den tidligere walisiske landsholdsspiller Hal Robson-Kanu, der er klar til at genoptage sin karriere for dem.
– Jeg dropper pensionen og kommer og spiller for Wrexham, næste år, skriver han til Reynolds.

Det kunne synes som en lidt dyr herre for Wrexham.
Men Robson-Kanu kommer med et tilbud, der er tæt på at være for godt til at takke nej til.
– Jeg giver også min løn til det velgørende formål, fansene vælger, slutter han.

Hal Robson-Kanu har repræsenteret Wales´ landshold 46 gange, og han har tidligere optrådt i den engelske Premier Leaguer.
Og så er han kun 33 år gammel, så mon ikke han stadig kan hjælpe Wrexham!