Endelig hjemme: Sådan har den 13-årige pige det nu
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Det er umuligt at sætte sig ind i, hvad den 13-årige og hendes famile har været igennem det seneste døgn.
Men det er svært ikke at forestille sig, at det er overstrømmende glæde og lettelse, der fylder mest efter genforeningen søndag eftermiddag.
For omkring klokken 15 blev hun fundet i live, satte familien omgående kursen mod Rigshospitalet for at kramme deres datter.
Og pigens mor kunne ikke få sin pige hurtigt nok med hjem.
- Nu skal vi hjem og ligge i ske.
- Hun skal bare være tryg. Have en masse kram, sagde pigens mor, Pernille, til B.T., da familien var på vej hjem.
Datteren, oplyser moren til Ekstra Bladet, har det "efter omstændighederne godt".
Den tapre mor har imponerende nok overskud og nærvær til også at tænke på andre end sig selv og sine nærmeste:
- Og så har vi jo lyst til at sige en kæmpe – ja altså kæmpe kæmpe – tak til hele Danmark.
- Til politiet og til alle andre, der har hjulpet os i denne situation.

Og det føles da også næsten, som om hele Danmark fulgte med i det skæbnesvangre døgn, der gik fra pigen forsvandt efter at have kørt med aviser nær sit hjem i ved Kirkerup nær Slagelse på Sydsjælland.
Der gik ikke længe, inden man fandt hendes taske, cykel og telefon kastet ind i et budskabs. Og herefter gik den helt store menneskejagt ind.

Den kulminerede, da politiet - ifølge eget udsagn efter et tip - fandt frem til hende på en adresse, hvor også en 32-årlig mand var til stede og blev anholdt.
Politiet har endnu ikke afsløre om det var den adresse i Svenstrup nær Korsør, som politiet ransagede søndag eftermiddag.
Men husets beboer er en 32-årig mand. Og naboer fortæller, at en ambulance kom omkring klokken 15 - altså tidspunktet for pressemødet, hvor politiet kunne afsløre, at den 13-ålige var blevet fundet i live.
Den 32-årlige fremstilles mandag i et grundlovsforhør. To andre anholdte i sagen er uden for mistanke og løsladt.
SE og HØR følger sagen.