Peter Schmeichel går til angreb: – De burde skamme sig

De kom fremragende fra start.
Nyerhvervede Marcel Sabitzer scorede to mål inden for de første 21 minutter.
Og hurtigt var de foran 2-0 i Europa League-opgøret mod Sevilla.
Den føring holdt de helt indtil kampens sidste minutter.
Men med to selvmål i kampens afgørende fase smed de det hele væk.
Og det er Manchester United-legenden Peter Schmeichel på ingen måde tilfreds med.
– Nogle spillere er nødt til at kigge indad og tænke over, om de bidrager nok til holdet, siger han ifølge Mirror og fortsætter.
– Der er nogle få spillere, der burde skamme sig over deres præstation, siger han ifølge Mirror.
Danske Christian Eriksen blev skiftet ind i kampen, men det var altså ikke nok til at holde Sevilla fra fadet.
Det uafgjorte resultat betyder, at det nu er spanierne, der har hjemmebanefordelen i returkampen.
Kampen mellem de to hold om en plads i semifinalen i Europa League bliver spillet på torsdag i næste uge.