Nadja Hansen er blevet single

Mallorca er paradiset, hvor kærligheden starter - og hvor det åbenbart slutter.
For Nadja Hansen mødte for otte måneder siden den helt store kærlighed på den spanske ferieø, som hun nu skulle tilbage til for at besøge ham.
Men siden biletterne blev bestilt, er det gået ned ad bakke for de to. Og nu er de ikke sammen længere.
Det har dog ikke stoppet influencer-stjernen i at rejse ned til de varmere himmelstrøg.
Nu nyder hun det bare i sit eget selskab - og lidt med de folk, hun møder på sin vej.
Det fortæller hun på sin Instagram.
Her starter hun opslaget ud med at tage vores alles bekymringer på forskud:
- Som en del har bemærket, så er jeg alene på Mallorca. Jeg skulle have besøgt min kæreste, men vi har valgt at gå hver til sit, skriver hun og fortsætter:
- Det har været otte gode måneder med en masse fantastiske minder.
Selvom hun på billederne både nyder lækker mad og lækker sol og smiler over hele femøren, understreger kendissen, at hun trods alt har kærestesorger.
- Jeg er okay, selvom kærestesorger aldrig er sjove.
Hendes hundredetusinder af følgere har derfor også udtrykt deres medfølelse over for den sorgramte.
Én skriver:
- Sender krammer (hjerteemoji)
En anden skriver:
- elsker dig (hjerteemoji)
Og en tredje skriver:
- Krammer (hjerteemoji)