Krimi11. april 2023

Politiet efterlyser en 33-årig mand: Mistænkt for at medvirke til knivoverfald

Østjyllands Politi leder i øjeblikket med lys og lygte efter en mand, der er mistænkt for at have været medvirkende i et knivoverfald, der fandt sted i Aarhus i marts
Flemming Emil har blå øjne, lys i huden og har lyst hår, og han har tidligere opholdt sig i flere forskellige østjyske byer.
Flemming Emil har blå øjne, lys i huden og har lyst hår, og han har tidligere opholdt sig i flere forskellige østjyske byer.
 Foto: Østjyllands Politi

Tirsdag eftermiddag beder Østjyllands Politi offentligheden om hjælp til at finde 33-årige Flemming Emil Johansen.

Han er mistænkt for at have været medvirkende i et knivoverfald, der fandt sted den 1. marts på Hack Kampmanns Plads i Aarhus C, og derfor er han nu efterlyst.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse (link fjernet).

Det var en 39-årig mand, der en aften tilbage i marts, blev overfaldet med kniv, slag og spark af tre personer - to mænd og en kvinde.

Østjyllands Politi har siden da efterforsket sagen, og en 26-årig kvinde og en 30-årig mand er allerede anholdt og varetægtsfængslet.

Derfor offentliggør Østjyllands Politi nu også navn og billede af den tredje mistænkte.

- Der er tale om den 33-årige Flemming Emil Johansen, der særligt kan genkendes ved adskillige tatoveringer på hele kroppen – herunder flere tatoveringer på venstre hånd, en dråbe under det ene øje og en tatovering på halsen med teksten ”uden om systemet," lyder det fra politiet.

Flemming Emil Johansen er 188 centimeter høj og spinkel af bygning. Herudover har han blå øjne, er lys i huden og han har lyst hår.

Har man set ham, eller ved man, hvor han opholder sig, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

SE OG HØR FØLGER SAGEN.

Sponsoreret indhold