Kendte11. april 2023

Sidney Lees ekskæreste Mary-Ann Holm om dokumentarserien “Sidney”: Han ville have elsket det

Mary-Ann Holm kendte den rigtige Sidney Lee bedre, end de fleste andre. Nu fortæller hun, hvad hun synes om TV 2 Echos dokumentarserie “Sidney”
Sidney Lee og Mary-Ann Holm var kærester i mere end fire år. Nu sætter hun ord på en tidligere uset side af Sidney. 
Sidney Lee og Mary-Ann Holm var kærester i mere end fire år. Nu sætter hun ord på en tidligere uset side af Sidney.
 Foto: Privat

I den længe ventede serie “Sidney” kommer man tættere på Sidney Lee end nogensinde før.

Før første gang er hans mor og bror i medierne for at fortælle, hvordan realitylegenden var, når tilrettelæggerne gik hjem, og kameraerne blev slukket.

Sidney Lee var uden diskussion Danmarks største realitystjerne. 
Sidney Lee var uden diskussion Danmarks største realitystjerne.
 Foto: Aller Media DK

En af dem, der også stiller op og fortæller om Sidney, er ekskæresten Mary-Ann Holm. De to dannede par i fire og et halvt år. Og selv om de ikke var sammen, da han gik bort, nærer hun stadig en stor kærlighed til ham.

Den søde kæreste

– Jeg er rigtig glad for, dokumentaren er kommet, så folk kan få et bedre indblik i, hvem han var som person. Han var jo ikke bare en karakter. Han var også rigtig sød og kærlig, fortæller Mary-Ann til SE og HØR.

Flere gange har ekskæresten forsøgt at få Sidney til at lave en dokumentar om ham, da han stadig levede. Men noget holdt ham altid tilbage.

– Jeg spurgte tit, hvornår danskerne skulle lære min søde kæreste at kende, så de ikke kun kendte figuren. Men han syntes aldrig, det var en helt god idé, fortæller hun og fortsætter:

– Han frygtede nok, at en del af glamouren ville ryge, hvis det blev for personligt og sårbart. Sådan havde han altid en god timing for, hvornår ting passede ind i medieverden.

Mary-Ann og Sidney var ikke kærester, da han døde. Men hun er glad for, at danskerne nu får et mere helstøbt billede af den mand, hun elskede så inderligt. 
Mary-Ann og Sidney var ikke kærester, da han døde. Men hun er glad for, at danskerne nu får et mere helstøbt billede af den mand, hun elskede så inderligt.
 Foto: Mikael Rieck

Hun er dog ikke i tvivl om, at havde Sidney været i live til se den, ville det have en oplevelse for ham. Især den AI-generede speak, der lyder som Sidney.

– Han ville have elsket det. Jeg er sikker på, han syntes, det ville være megacool. Han elskede jo teknologi, det var noget af det fedeste i verden.

Den anden side

Men det har ikke kun været sjov og spas at skulle filme dokumentaren. For det prikker også til et enormt savn, som Mary-Ann har, efter Sidney Lee døde i maj sidste år.

– Jeg elskede ham virkelig dybt. Så jeg savner ham tit. Jeg savner at have en gode legekammerat. For ham var det vigtigt, at hverdagen ikke var kedelig.

For Sidney Lee var det vigtigt, at livet ikke blev for kedeligt.  
For Sidney Lee var det vigtigt, at livet ikke blev for kedeligt.
 Foto: Ritzau Scanpix

De var ikke et par, der brugte alle aftnerne på sofaen med en kop te, og hvor hverdagen blev den samme dag ind og dag ud. De tog på byture, gamede og så gamle actionfilm sammen. Men nu kan hun sidde på sin sofa og se dokumentaren om ham i stedet.

– Savnet holder måske ved lidt længere, nu hvor dokumentaren er kommet. Jeg savner ham meget, når jeg hører hans stemme og ser alle de her gode ting om ham. Det tror jeg er meget naturligt. Når folk er væk, så fylder de meget i ens sind, men med tiden bliver det mindre. Nu har følelsen så lige fået endnu en runde, nu hvor jeg kan høre og se ham endnu en gang.

Du kan se programmet i aften på Tv 2 Echo klokken 20.40 eller allerede nu på Tv 2 Play

Sponsoreret indhold