Mads E. Andersen om overvågning og rygter om toiletsex: – Det var superbelastende
Alt tyder på, at venskabet mellem Mads E. Andersen og Emilie Hoffmann er intakt, efter de for ikke meget mere end en måned siden gik fra hinanden. Her fortalte parret, at bruddet skete i “bedste og smukkeste stil, som to voksne nu en gang kan”, og der er således ikke noget, der indikerer, en specifik årsag til parrets brud.
Selv om det ikke umiddelbart er diverse rygter, der har fået de nu tidligere kærester til at beslutte sig for i stedet at satse på et venskab, så lader det til, at netop rygter ofte har været en del af parforholdet:
– Hver gang jeg har været i byen, hvis jeg bare har snakket med en pige, så har Emilie fået besked. Og hvis jeg har danset med en, så har hun fået sendt videoer – og folk har skabt rygter og alt muligt, forklarer Mads E., da han og Nicklaes Olsen gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.
Den tidligere “Ex on the Beach”-deltager fortæller videre, at folk særligt på debatforummet Reddit har været meget lidt begejstrede for ham – men at han således “aldrig har gjort noget”.

Og så er det, som om Mads E. slet ikke kan nikke genkendende til de historier, som ekskæresten sommetider har fået fortalt:
– Der er en gang en, der har skrevet til hende, at jeg havde sex med en nede på et toilet. Og det havde jeg ikke, lyder det fra realitypersonligheden, der i den grad følte sig overvåget:
– Det var superbelastede, og i starten var det også et problem. For på et tidspunkt ringede hun til mig og siger “du bliver nødt til at komme hjem nu”, og så viste hun beskeder og alt muligt, forklarer Mads E. og uddyber, at han efter et stykke tid kunne forklare Emilie, at indholdet af beskederne i virkeligheden slet ikke kunne lade sig gøre.
Hør Mads E. Andersen fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se hele episode 22 af "Sladderministeriet" med Nicklaes Johannes Olsen og Mads E. Andersen i videoen her:
Eller lytte til afsnittet som podcast her: