Lagde du også mærke til de to bivuakker i "Alene i vildmarken"? Nu er der en forklaring

Man skal være skarp, hvis man skal se det. Men når man først har set det, kan det være svært at se andet.
I andet afsnit af DR-programmet “Alene i vildmarken”, ser man naturelskeren Sanne, der går rundt og bygger sin bivuak. Men kigger man i højre hjørne, kan man se, at endnu en bivuak titter frem få meter længere nede i skoven.
Men hvis "hjem" er det?

Billedet ramte også instagramprofilen AndersHemmingsen, hvor flere undrede sig over, hvad der dog skete for den bivuak?
SE og HØR har kontaktet DR for at høre, hvad der sker for bivuak nummer to.
– Henne til højre i billedet er det Sannes midlertidige shelter, som hun byggede først de allerførste dage. I senere afsnit vil man se Sanne veksle mellem de to. Det hænder ofte i serien, at deltagere bor længe i det første shelter, imens de bygger det permanente, fortæller DR-redaktør Anna Askov i et skriftligt svar.
Hun fortæller også, at Sanne ikke er et særtilfælde. Det samme kan man se hos både Camilla og Anna-Caroline.
“Alene i vildmarken” kan ses hver torsdag klokken 20 på DR 1 eller fra morgenstunden på DRTV.