Dine penge23. marts 2023
Dealhunter.dk er gået konkurs
Efter 15 år med at samle de bedste deals i København er det nu slut for Dealhunter.dk

Der er ikke flere penge i kassen hos Dealhunter.dk.
Foto: ColourboxDen danske dealhjemmeside Dealhunter.dk er gået konkurs.
Det skriver Finans.
Dealhunter.dk har eksisteret siden 2007, hvor hjemmesiden har samlet de bedste tilbud i København med stor succes ind til nu.
For seneste regnskab viser et minus på 628.629 kroner i egenkapital, til trods for at der har været plus på kontoen de sidste par år.
Dealhunter.dk har ellers gjort, hvad de kunne for at minimere omkostningerne i firmaet, hvor der siden 2018 kun har været en enkelt ansat.
Ifølge kurator Albert Juul Digens har firmaet nu en gæld på et mindre millionbeløb.
– Vi er i gang med en proces, hvor vi forsøger at afhænde det der nu kan afhændes, samtidigt med, at vi er ved at afdække mulighederne for at få det solgt, udtaler kuratoren.