Kendte10. marts 2023

Natasha Brock onanerer hver dag: – Hvis du starter dagen med at komme, så er du glad, til den er omme

I Elisa Lykkes frække podcast "Fantasier" afslører "Vild med dans"-komikeren, at hun tilfredsstiller sig selv hver dag
Natasha Brock blev sidste år gift med Albert Dieckmann.
Natasha Brock blev sidste år gift med Albert Dieckmann.
 Foto: Lars H. Laursen

– Hvis du starter dagen med at komme, så er du glad, til den er omme.

Den formulering kalder komiker Natasha Brock for sit motto i podcasten "Fantasier", hvor hun afslører, at hun onanerer "næsten hver dag".

Over for podcastvært Elisa Lykke og Bubber, der også er gæst i podcasten, understreger Brock, at hendes mand godt er klar over hendes daglige praksis, og at det ikke har noget at gøre med, at hun ikke bliver tilfredsstillet i ægtesengen.

Natasha Brock fik sin Albert i sommer. 
Natasha Brock fik sin Albert i sommer.
 Foto: Hanne Juul

– Der har jeg sagt til ham: "Det har ingenting med dig at gøre". For mig er det lige så meget self care, ligesom hvis jeg tager en ansigtsmaske på. Det er fuldstændig det samme. Det er for at falde ned og have ét tidspunkt på dagen med mig selv og mine tanker og 100 procent føle mig selv, forklarer hun om sin hyrdetime med sig selv.

Brock slår over for Bubber fast, at det ikke er fordi, hun ikke bliver tilfredsstillet af sin mand, at hun onanerer næsten hver dag:

– Når jeg er sammen med ham, er det en connection med ham. Når jeg onanerer, så er det en connection med mig selv, og det tager ikke noget fra ham. Det gør ikke, at jeg har mindre lyst til ham, eller at jeg synes, det er nederen at være sammen med ham. Det giver mig faktisk mere lyst til det, fordi at jeg ikke har sådan en "nu skal det bare overstås"-følelse, jeg har faktisk mere ro inden i mig selv til at nyde at være sammen med ham, for jeg har fuldstændig styr på min lyst.

I podcasten fortæller Brock, at hun foretrækker at onanere om morgenen, og at det er lidt forskelligt, om hun ser porno eller ej:

– Lige nu har jeg en periode, hvor porno overhovedet ikke siger mig noget.

Sponsoreret indhold