Sport8. marts 2023

Endnu en tragedie: 17-årigt motocrosstalent død efter forfærdelig ulykke

Den kun 17-årige Gabriela Valentini er afgået ved døden efter en tragisk ulykke ved et motocrossmesterskab
Gabriela Valentini døde kun 17 år gammel af sine kvæstelser efter en tragisk motocrossulykke.
Gabriela Valentini døde kun 17 år gammel af sine kvæstelser efter en tragisk motocrossulykke.
 Foto: @valentini877/Instagram

Motocross er en farlig sport. Tirsdag kom nyheden om, at den kun 20-årige stjerne Brayden Erbacher døde i en forfærdelig ulykke på banen, og nu har endnu en tragedie ramt ekstremsporten.

Det kun 17-årige motocrosstalent Gabriela Valentini er nemlig afgået ved døden i en ulykke ved et motocrossmesterskab i delstaten Paraná i Brasilien 5. marts.

Det skriver mediet The Sun.

Den unge brasilianer røg mistede kontrollen over sin motorcykel og røg forover på den. Herefter rammer motorcykel, der flyver rundt i luften, Gabriela Valentini.

Lægeholdet, der var til stede ved mesterskabet, forsøgte med det samme at redde hendes liv, mens hun lå livløs på banen foran de chokerede tilskuere.

Gabriela Valentini blev begravet to dage efter det tragiske dødsfald.
Gabriela Valentini blev begravet to dage efter det tragiske dødsfald.
 Foto: @valentini877/Instagram

Hun blev efterfølgende hastet til det nærmeste hospital, hvor hendes liv ikke stod til at redde. Hun døde af sine kvæstelser.

The Parana State Motorcycling Federation, der stod for mesterskabet, har i en pressemeddelelse reageret på det tragiske dødsfald.

"Gabriela efterlader sit navn som en af de vindende kører i disciplinen, i Paraná og i Brasilien. Organisationens præsident, Gilberto Rosa, sender sine varmeste tanker i dette øjeblik, der er fyldt af smerte og sorg, til familien, venner og Gabrielas beundrere."

"I lyset af denne tragedie, vil vi stille os selv il rådighed for at hjælpe alle, så godt vi kan. Må Gud trøste vores hjerte."

Gabriela Valentini blev begravet 7. marts i hjembyen, Curitiba.

Sponsoreret indhold