Husk de vigtige datoer: Her kan du se årsopgørelsen

Hvert år sidder tusindvis af danskere i kø på skat.dk for at se årsopgørelsen, der afslører, om de nu har fået regnet rigtigt i forhold til deres indkomst og fradrag.
I år bliver 13. marts den afgørende dag. Det oplyser skat på skat.dk.
Men hvis det går, som det har gjort de seneste år, så tester man allerede systemet af i weekenden op til den 13. marts. Derfor kan du forhåbentlig allerede fra fredag 10. marts tjekke årsopgørelsen.
Sidste år skulle 3,7 millioner danskere have penge tilbage i skat, mens lige knap en million skulle betale tilbage.
Her er de vigtige datoer
Januar: De automatiske indberetninger fra tredjeparter (fx bank og arbejdsgiver) modtages i januar og samles herefter med de øvrige oplysningerne fra forskudsopgørelsen
13. marts: Alle skatteborgernes årsopgørelse tilgængelig på skat.dk
14. april: Overskydende skat udbetales første gang
1. maj: Sidste frist for at rette i årsopgørelsen
1. juli: Sidste frist for selvstændige erhvervsdrivende at udfylde deres oplysningsskema (link fjernet)
3. juli: Sidste sidste frist for indbetaling af restgæld
Kilde: Skattestyrelsen