David Jarsbo i skiulykke: - Jeg var IKKE fuld
Hver vinter valfarterne danskerne sydpå for at stå på ski og drikke jägerbombs og fadøl. Også David Jarsbo har taget den tur.
For tometermanden måtte han dog nøjes med at sidde i baren i de sidste par dage af ferien.
På den røde løber i går troppede David op med kæresten Line Maria Busk og den ene arm i slynge. Det skyldes et styrt Østrig.
- Jeg væltede og landede forkert på ski, fortæller "Paradise Hotel"-vinderen til SE og HØR og fortsætter:
- Der var fart på, men det var første gang, jeg væltede. Det var på fjerdedagen.
Se hele interviewet med David og Line Maria øverst i artiklen!

Man kunne ganske rimelig godt forestille sig, at ulykken skete, efter David og hans kammerater havde fået en øl eller to for meget, mens de nød solen på toppen af bjerget.
Det er dog ikke tilfældet.
- Jeg havde fået en enkelt øl, men der var godt nok nogen, der kommenteret på det, fordi jeg lige havde lagt en story op, hvor jeg drak øl, forklarer David.
Kæresten Line Maria var ikke med på skituren, og hun er glad for at have sin mand hjemme i Danmark igen - også selv om den ene arm er i slynge.
- Det var lidt hårdt, men vi er også lige flyttet sammen, så det var super også lige at savne hinanden lidt, siger hun.
Se hele interviewet med David og Line Maria øverst i artiklen!