Maisie Williams deler privat besked på Instagram: Er blevet single

– En æra er slut.
Sådan indleder Maisie Williams sin seneste story på Instagram. Her afslører den 25-årige “Game of thrones”-stjerne, at hun og kæresten Reuben Selby er gået hver til sit.
– Siden vi mødte hinanden for fem år siden, er vores relation blevet dybere både privat og professionel og sådan vil det fortsætte, lyder det videre fra hollywoodkendissen.
Rygterne om et brud har floreret længe på de sociale medier. Den seneste tid har Maisie Williams delt billeder fra ferie til Australien. Men der var ingen billeder af hendes kæreste. Han opholdt sig nemlig på samme tid i Island med nogle venner. Desuden havde flere årvågne fans bemærket, at de ikke havde kommenteret eller liket hinandens billeder på de sociale medier i noget tid.
Maisie Williams forsikrer dog, at hun stadig er på god talefod med Reuben Selby – og at de nu har fuld fokus på hendes “barn”:
– Vi må passe på vores børn (min hund), skriver Maisie Williams til slut i sin instagramstory.