Strikkeguru Lærke Bagger har lagt 6,5 mio. kr. for et hus i Brønshøj

Strikkeentusiaster ved uden tvivl, hvem Lærke Bagger er.
Og resten af Danmark har måske mødt hende i DR-programmer som "Feldthaus & Bagger taber masken" og "Kender du typen?".
Den farvestrålende strikkedesigner ligger i disse dage i flytterod, for hun er rykket fra en lejlighed på Frederiksberg til et hus i Brønshøj.
Oplysninger fra Tinglysningen viser, at Lærke Bagger sammen med sin 46-årige kunstnermand har lagt 6.500.000 kroner for et 96 kvadratmeter stort hus i københavnerforstaden Brønshøj.
Her grænser deres baghave op ad Kirkemosen, ligesom Utterslev Mose også ligger lige om hjørnet.
I forbindelse med huskøbet solgte det kreative par også deres 102 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg, som blandt andet er blevet vist frem i "Kender du typen?".
Parret fik 5.000.000 kr. for lejligheden, som de tilbage i 2017 lagde 3.820.000 kroner for. Der var således en fornuftig gevinst til at købe hus og have i Brønshøj for.