Skuespiller Frederikke Dahl får lort sendt med posten

Det er skuespillerinden Frederikke Dahl, der har fået æren af at portrættere forfatteren Leonora Christina Skov i den kommende film "Den, der lever stille".
Filmen er filmatisering af forfatterens selvbiografi af samme navn.
Den beskriver Leonora Christina Skovs opvækst, hvor hun konstant higer efter sine forældres anerkendelse og kærlighed.
Og nu er der landet en helt ny trailer for filmen, som indeholder en noget opsigtsvækkende scene.
I et klip ser man nemlig en ung Leonora åbne en pakke, der til hendes store overraskelse indholder noget så klamt som en menneskelort.
Klippet kan du ser herunder.
Frederikke Dahl fik i 2011 sin filmdebut i "Frit fald" og har sidenhen medvirket i blandt andet "You & Me Forever" og tv-serien "Limboland".
Og nu er hun igen klar på det hvide lærred, når "Den, der lever stille" får biografpremiere 30. marts.