76-årige Leif var tæt på at dø: Blev forgiftet på plejehjemmet

Det var en hård beslutning, da 76-årige Leif Jensens hustru gennem 50 år, Else Jensen, i februar sidste år måtte sande, at manden skulle på plejehjem.

Og det er kun blevet hårdere af, at han blot 10 dage senere var tæt på at dø.

Men det er de barske realiteter, fordi Leif Jensen er en af fire ofre i den spektakulære plejehjemssag fra Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Herfra sidder en 60-årige sosu-hjælper anklaget for et drab og syv drabsforsøg. To af sidstnævnte begået mod netop Leif Jensen.

Under den usædvanlige retssag har Leif Jensens hustru og især den ene datter, Karina Kristiansen, siddet troligt på tilhørerpladserne og fulgt med.

Selvom det har været hårdt.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Det er frygteligt at høre det hele igen i retten. Vi har fået lidt at vide, om hvad der skete med min far, men nu får vi det hele i detaljer. Vi hører, han havde fråde ud af munden og gispede efter vejret. Det er så svært og hårdt at høre på, fortæller Karina Kristiansen til mediet.

- Det er ens far, man hører beskrevet på den måde. Og så fra nogle dage, hvor vi var så tæt på at miste ham.

For at forstå, hvorfor det er så hårdt for familien, der i retslokalet flere dage også har talt Karina Kristiansens søster Lisbeth Jørgensen, skal vi tilbage til slutningen af februar sidste år.

Helt præcist til den 27. februar om morgenen.

Det er her Leif Jensens hustru bliver ringet op med foruroligende nyt. Blot cirka 10 dage efter manden var flyttet ind på Plejecenter Tirsdalen.

- Min mor bliver ringet op klokken 8.30, fordi personalet ikke har kunnet vække min far. Han er helt væk, og de har givet ham hjertemassage. Det ryster min mor at få den melding, siger Karina Kristiansen.

For moren har dagen forinden været på plejehjemmet til bankospil og andet hygge, hvor manden livligt har deltaget.

Men i løbet af natten er hans tilstand fuldstændigt skiftet.

- Det er ret alvorligt, og vi bliver alle bedt om at komme på sygehuset, hvor min far er kørt til med udrykning. Og her ligger han så helt væk og kigger tomt op i loftet. Han reagerer ikke på noget som helst. Hverken at vi trykker hans hånd eller aer ham på kinden.

I løbet af dagen bliver Leif Jensens tilstand kun værre.

I retten har et vidne fra hospitalet forklaret, at han har en døendes vejrtrækning, fordi der går op til 38 sekunder mellem udåndingerne, da det står allermest slemt til.

- Jeg sover ved min mor den nat, hvor vi egentlig bare venter på at blive ringet op, fordi vi skal sige endegyldigt farvel. Men det sker ikke, siger Karina Kristiansen.

Nej, for dagen efter har faren det pludselig meget bedre. Han kan sidde op og få lidt at spise, han kan kende familien og snakke med dem.

- I dag ved vi jo så godt, at det var, fordi han havde medicin i blodet, hvis virkning var ved at aftage. Men det anede vi intet om dengang, forklarer datteren til TV2 Østjylland.

Leif Jensen bliver derfor udskrevet dagen efter tilbage til plejehjemmet.

Men kort efter er han igen på sygehuset.

Den 3. marts bliver den 76-årige mand indlagt for anden gang. Med de samme symptomer som sidst. Denne gang dog i en mildere grad.

- Han fejlede nærmest ingenting, da han blev udskrevet, og så to dage efter er han på sygehuset igen. Nu begynder vi at tænke, at der er noget galt.

Karina Kristiansens mor bliver her ringet op af plejehjemslederen Susanne Tvede, der kan informere hende om, at Leif Jensen desværre ikke er den eneste beboer fra plejehjemmet, der har været indlagt.

Tre andre med lignende symptomer har de samme dage været sendt fra plejehjemmet i Kristrup mod hospitalet.

- En læge kommer ind og fortæller os, at vores far har haft benzodiazepin i kroppen, det viser en drugtest. Og det selvom han slet ikke får den slags medicin.

Men Leif Jensen bliver igen udskrevet og kommer hjem til sin lejlighed på Plejecenter Tirsdalen.

Her får han og konen besøg af både politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Noget mistænkeligt og uforklarligt er sket.

Og det fører os så frem til i dag, hvor familien har siddet med i Retslokale G ved Retten i Randers for at få genlevet det hele én gang til.

- Når det kommer tæt på, og det er min far, de taler om, så er det hårdt. Så er det svært at styre følelserne. Det tager jo en tilbage til den tid. Det er ikke sjovt at lytte til, fortæller Karina Kristiansen.

Familien synes dog, det er nødvendigt for dem at være der.

- Vi bruger retssagen til at bearbejde det hele. Vi får alle informationer og hører også om de andre beboere og deres pårørende. Det hjælper os meget, og vi snakker om, hvad vi har hørt bagefter.

Men lige meget hvor mange informationer og svar, som familien får gennem retssagen, så er der to spørgsmål, som trænger sig på.

To spørgsmål som Karina Kristiansen ikke tror, de nogensinde får svar på.

- Hvorfor skulle det lige gå ud over vores far? Og hvordan ville han have haft det i dag, hvis ikke han havde været forgiftet?

I dag har Leif Jensen det nemlig ikke godt. Han er meget sengeliggende og har ondt i kroppen.

Han endte i første omgang på plejehjemmet på grund af en række blodpropper i hjernen, hvilket gør ham meget behovsstyret, og så er han endt i kørestol.

Derfor måtte konen til sidst opgive at passe ham selv.

Efter indlæggelserne er hans tilstand kun blevet ringere.

- Vi ved ikke, om noget af det hænger sammen med forgiftningerne. Måske har han ligget uden ilt i noget tid? Vi ved det ikke, og lægerne kan ikke sige noget om det, siger Karina Kristiansen.

- Og vi finder næppe heller nogensinde ud af, hvorfor det lige var min far, der endte med at være tæt på at dø af forgiftninger. Han havde kun været på plejehjemmet i kort tid, så hvem kunne have set sig sur på ham?

Leif Jensen havde under begge sine indlæggelser præparaterne baclofen og mirtazapin i blodet.

De er sammen med diazepam omdrejningspunktet for hele sagen.

Der ventes dom i sagen den 22. februar.