Reality9. februar 2023

Venskabet gik i stykker: Nu taler Jeppe Risager ud om Marco Harry

De blev tætte venner i "Ex on the Beach", og venskabet voksede herhjemme. Men pludseligt gik det galt mellem Jeppe Risager og Marco Harry
I "Sladderministeriet" forklarer Jeppe Risager, hvad der gik galt mellem ham og Marco Harry.
 Video: Kaspar Wenstrup

Mystikken omkring det forliste venskab mellem Jeppe Risager og Marco Harry har været stor, siden de to fra den ene dag til den anden stoppede kontakten.

I sæson syv af "Ex on the Beach" kunne danskerne se bromancen mellem reality-gutterne vokse dag fra dag.

Men i "Sladderministeriet" fortæller Jeppe, at han ikke fik nogen venner ud af sin seneste optræden i knaldeprogrammet - heller ikke Marco Harry.

- Jeg fik jo Marco kort, men han er lidt af en troublemaker, og der sker meget hurlumhej, forklarer den farverige nordjyde.

- Han gjorde noget dumt mod mig og brød min tillid, tilføjer Jeppe om årsagen til det forliste venskab med Marco.

Jeppe Risager, Marco Harry
Da Jeppe og Marco kom hjem fra "Ex on the Beach" virkede deres venskab til at være ubrydeligt. Indtil det ikke var det længere.
 Foto: GREGERS OVERVAD

Jeppe vil ikke fortælle konkret, hvad Marco har gjort. Sikkert er det dog, at venskabet aldrig bliver det samme igen.

Da de kom hjem fra "Ex on the Beach" blev der festet meget. Også for meget. Det var også medvirkende til, at det gik galt.

- Til sidst blev det for meget. Det er ikke den retning, jeg har lyst til at gå, siger Jeppe.

Den dag i dag betegner Jeppe ikke Marco som sin ven. Det betyder dog ikke, at de to ikke kan snakke sammen.

- Jeg hader ham ikke, og vi kan sagtens snakke sammen. Jeg tror, han var i en fase, hvor han skulle finde sig selv, og jeg havde også brug for noget ro, forklarer Jeppe.

Se hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Jeppe her:

Eller hør det som podcast her:

Sponsoreret indhold