Kendte4. februar 2023

Armie Hammer bryder endelig tavsheden: - Jeg var et røvhul

Den voldtægtsanklagede skuespiller afslører dystre detaljer om tiden efter hans massive ”aflysning”. I sit første interview efter skandalerne forklarer han, at han blandt andet overvejede at tage livet af sig selv
Armie Hammer har givet sit allerførste interview siden skandalerne væltede ned over ham for to år siden 
Armie Hammer har givet sit allerførste interview siden skandalerne væltede ned over ham for to år siden
 Foto: Ritzau Scanpix

Chokerende anklager om både seksuelle overgreb, vold og sågar kannibalismetendenser sprang fuldstændig i luften om ørerne på filmstjernen Armie Hammer, mens han ellers bragede afsted med den ene filmrolle efter den anden.

Det var i starten af 2021, og nu afslører den 36-årige stjerne, at han i de to år der er gået, har været helt nede på bunden for at vende.

Det sker i det allerførste interview ovenpå skandalerne og anklagerne.

Det er nyhedsbrevet Air Mail, der har talt med den ombruste Hollywoodstjerne, og skal man tro de øvrige medier, der flittigt citerer interviewet, så er der nok at tage fat på.

Først og fremmest får man det klare indtryk, at Hammer bestemt blev mærket hårdt af de mange kvinders beskyldninger.

Børnene blev redningen

I en periode efter de lækkede beskeder, som ifølge kvinderne var et vidnesbyrd på Armie Hammers skjulte og meget uhyggelige sider, havde han lyst til at gøre en ende på det hele.

– Jeg gik bare ud i havet, og så svømmede jeg så langt ud, jeg kunne, mens jeg håbede, at jeg enten ville drukne, blive ramt af en båd eller spist af en haj, fortæller stjernen, der søgte ly for skandalerne på Caymanøerne.

– Så kom jeg i tanke om mine børn, som stadig befandt sig i land, og jeg indså, at det ville jeg ikke kunne gøre mod dem, fortsætter han.

”Call me by your name”-stjernen har to børn med ekskonen Elizabeth Chambers – Harper på otte år, samt Ford på seks.

Skuespilleren var gift med Elizabeth Chambers i ti år - sammen har de to børn. 
Skuespilleren var gift med Elizabeth Chambers i ti år - sammen har de to børn.
 Foto: Scanpix Denmark

Hammer har i en periode efter anklagerne været under efterforskning af Los Angeles politi på baggrund af de groveste af beskyldningerne – nemlig den angivelige voldtægt, som en kilde ved navn ”Effie” fortalte om i starten af forrige år.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Armie Hammer taler i det aktuelle interview om aldersforskellen på ham selv og de påståede ofre.

– Jeg gik efter disse yngre kvinder i midten af 20’erne, mens jeg selv var i 30’erne.

– Jeg var en succesfuld skuespiller på dette tidspunkt, siger han, før han påpeger, at der var et skævt magtforhold mellem han og kvinderne fra starten af.

Hammer har gemt sig på Caymanøerne og blev erstattet i den ene filmrolle efter den anden ovenpå de voldsomme anklager 
Hammer har gemt sig på Caymanøerne og blev erstattet i den ene filmrolle efter den anden ovenpå de voldsomme anklager
 Foto: Shutterstock

Han holder stadig fast i, at han ikke har begået noget kriminelt, men sander dog, at han har opført sig grænseoverskridende og følelsesmæssig voldelig gennem overfor de partnere, som han i perioder skrev med over de sociale medier.

– Jeg er her for at stå ved mine fejl, og tage ansvar for det faktum, at jeg var et røvhul, at jeg var egoistisk, og at jeg brugte andre mennesker til at få det bedre med mig selv, og når jeg var færdig med dem, så rykkede jeg bare videre, siger den 36-årige Hammer.

Han fortsætter:

– Jeg er nu en sundere, gladere og mere afbalanceret person. Jeg er i stand til at være der for mine børn på en måde, som jeg ikke har været før.

Jeg er her for at stå ved mine fejl, og tage ansvar for det faktum, at jeg var et røvhul, at jeg var egoistisk, og at jeg brugte andre mennesker til at få det bedre med mig selv

Armie Hammer om sin opførsel overfor særligt kvinder, han skrev med på Instagram 

I løbet af interviewet hævder Hammer desuden, at han i en alder af bare 13 år blev seksuelt misbrugt af en ungdomspræst, og at den traumatiske oplevelse har været årsagen til, at han har dyrket nogle forskruede fantasier.

– Det gjorde, at jeg blev introduceret for seksualitet på en måde – en skræmmende måde - så det var helt ude af min kontrol. Jeg var magtesløs i situationen. Mine seksuelle interesser gik så til: ”Jeg vil have fuld kontrol over situationen”, siger han.

Læs mere om de talrige Hammer-skandaler her:

Sponsoreret indhold