Kongelige3. februar 2023
Helbredet halter: Dronning Margrethe melder afbud
Dronning Margrethe skulle have deltaget i et arrangement på Nationalmuseet i aften, men pga. rygproblemer har regenten været nødsaget til at melde afbud.
Af Ritzau
Dronning Margrethe bliver hjemme under dynen i aften med ondt i ryggen.
Foto: Hanne JuulDronning Margrethe har meldt afbud til et arrangement lørdag. Her skulle hun have åbnet udstillingen "Jagten på danmarkshistorien" på Nationalmuseet i København.
Det fremgår af kongehusets hjemmeside.
Aflysningen skyldes rygproblemer.
- Dronningen deltager ikke som planlagt i arrangementet i morgen (lørdag, red.) på grund af problemer med ryggen, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling.
Dronningen har ingen formelle forpligtelser søndag, og der er ingen aflysninger i den kommende uge.