Krimi2. februar 2023

Influencer taget i kræftsvindel: Risikerer streng fængselsstraf

Madison Russo fra Iowa i USA førte omverdenen bag lyset, da gav sig ud for at være kræftpatient. Nu risikerer hun en fængselsstraf på op til ti år
19-årige Madison Russo risikerer ti år bag tremmer, efter hun franarrede godhjertede donorer mere end 250.000 kr. under påskud af at være diagnosticeret med intet mindre end tre former for kræft.
19-årige Madison Russo risikerer ti år bag tremmer, efter hun franarrede godhjertede donorer mere end 250.000 kr. under påskud af at være diagnosticeret med intet mindre end tre former for kræft.
 Foto: GoFundMe

Først fik hun konstateret bugspytkirtelkræft i stadie to. Blot et par måneder senere blev hun ramt af akut lymfatisk leukæmi, og lægerne spåede hendes overlevelseschancer til sølle 11 pct.

Det var indtil de fandt en tumor på størrelse med en fodbold rundt om hendes ryghvirvel.

På det sociale medie TikTok fortalte den 19-årige Madison Russo sine mange følgere om sin skrækkelige sygdomshistorie og høstede megen sympati fra omverdenen.

Hun holdt oplæg om sin kamp mod kræften på St. Ambrose University, hvor hun studerede, gav interviews til medier og medvirkede desuden i podcasten Project Purple, hvor hun krængede sin sygdomsramte sjæl ud.

Madison nåede vidt og bredt omkring med sin utrolige historie, så da hun oprettede en indsamling på GoFundMe, strømmede pengene ind. 439 godhjertede donorer forærede hende i omegnen af 250.000 kr.

Det hele var dog pure opspind, og den 23. januar klappede fælden. Madison blev anholdt for sit svindelnummer, der kan koste hende op til ti år bag tremmer.

Det skriver New York Post.

23. januar klappede fælden, efter flere henvendelser fra sundhedsfaglige borgere, der ikke kunne få Madison Russos sygdomshistorie til at stemme.
23. januar klappede fælden, efter flere henvendelser fra sundhedsfaglige borgere, der ikke kunne få Madison Russos sygdomshistorie til at stemme.
 Foto: Scott County Jail


Madisons fortælling begyndte at smuldre den 11. januar, da flere sundhedsfaglige personer anonymt henvendte sig til ordensmagten med deres observationer.

Madison Russo spillede rollen som kræftpatient og samlede samtidig en kvart million kroner ind i donationer via GoFundMe.
Madison Russo spillede rollen som kræftpatient og samlede samtidig en kvart million kroner ind i donationer via GoFundMe.
 Foto: GoFundMe

Flere havde således observeret uoverensstemmelser i Madisons fortællinger på sociale medier.

Ifølge retsdokumenterne skulle flere fagpersoner have studset over Madisons håndtering af medicinsk udstyr. Noget af udstyret var simpelt hen placeret livstruende forkert på hendes ”kræftramte” krop.

Det samme havde flere TikTok-brugere undret sig over.

Ifølge politiets efterforskere har Madison stjålet billeder fra andre kræftpatienter og postet dem på sine egne sociale medier som værende hendes egne.

Fandt medicinsk udstyr i lejligheden

Da politiet ransagede teenagerens bolig, fandt de en brun papirspose med lægeudstyr, en paryk og receptpligtige piller mod kvalme, som var udskrevet til et familiemedlem.

Politiets efterforskere indhentede desuden Madisons sundhedsjournal og opdagede, at hun aldrig er blevet diagnosticeret med hverken den ene eller anden form for kræft.

I oktober sidste år fortalte hun om sin diagnose i et interview med the North Scott Press, at hun var blevet diagnosticeret med bugspytkirtelkræft den 10. februar – og blot et par måneder senere fik hun beskeden om, at hun også var ramt af leukæmi.

- Jeg kan huske, at jeg var helt rundt på gulvet, da jeg lagde på. Jeg tudbrølede, men jeg kan huske, at jeg på en eller anden måde fik taget mig sammen til at tørre tårerne væk og gå tilbage til timen, hvilket jeg nu synes er ret vanvittigt, sagde hun i efteråret.

Madisons GoFundMe-indsamling er lukket ned, og organisationen tager skarp afstand til Madison Russos svindelnummer.
Madisons GoFundMe-indsamling er lukket ned, og organisationen tager skarp afstand til Madison Russos svindelnummer.
 Foto: GoFundMe

I interviewet hævdede hun desuden, at hun havde modtaget 15 kemobehandlinger og intet mindre en 90 strålebehandlinger i forsøget på at slå canceren.

- Livet har været vildt. Det er som en catch-22, jeg kan ikke vinde for at tabe. Jeg føler, jeg er blevet rystet i min grundvold, og lige nu er alting usikkert. Jeg vil bare gerne have en plan, men lige nu aner jeg ikke, hvad planen er, sagde hun.

Trods de tre alvorlige diagnoser fortsatte Madison sin dagligdag med studie, studiejob og golf i fritiden.

Snød 439 for en formue

På indsamlingsplatformen GoFundMe fortalte Madison også sin utrolige sygdomshistorie.

- Man kan kun forestille sig, hvor hårdt denne diagnose er for Madisons familie. Ligesom ved alle andre kræftdiagnoser er der udgifter til sundhedsvæsenet, brændstof og mad og disse udgifter er en ekstra byrde, som familien ikke bør bruge energi på at bekymre sig om, stod der i beskrivelsen på GoFundMe.

- Hvis du på nogen måde er i stand til at undvære en skilling, er alle beløb meget værdsat. Det lader Madison fokusere på det vigtigste: at vise, at hun er meget stærkere end canceren.

GoFundMe understreger, at de ikke tolererer nogen form for svindel og alle de 439 personer, som har doneret penge til Madison, får hver en krone tilbage.

Retssagen mod Madison begynder den 2. marts.

Münchhausen by internet

Madison er langt fra den eneste, der har løjet sig syg på sociale medier. Fænomenet hedder Münchhausen by internet, hvor indehavere af sociale profiler lyver sig syge udelukkende med den hensigt at få sympati og omsorg.

Herhjemme er vi også blevet forblændet af en hjerteskærende sygdomshistorie, som senere viste sig at være det pure opspind.

For sidste år blev Fie Oppenhagen Arrildsen, ligesom Madison Russo, taget i en kræftløgn.

I flere år havde hun fortalt sine mange tusinde følgere på Instagram om den livstruende livmoderhalskræft, hun kæmpede mod.

– Fie har nu erkendt over for sig selv og os, at hun ikke er eller har været diagnosticeret med cancer, skrev hendes familie i en offentlig udtalelse til blandt andet Ekstra Bladet.

– Vi er som familie dybt berørte, og mange spørgsmål melder sig, lød det.

Sponsoreret indhold