Kevin Hart mobbes efter vilde billeder

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kevin Hart ikke er verdens højeste mand.
Den 43-årige komiker påstår selv, at han er omkring 1 meter og 58 centimer høj, men han så alligevel en smule lavere ud søndag.
Her dukkede han nemlig op på sidelinjen, da Philadelphia Eagles spillede sig i Super Bowl-finalen i NFL, da de vandt over San Franciscos 49'ers.
Ved siden af ham stod basketballspilleren Joel Embiid, der til daglig spiller for NBA-holdet Philadelphia 76ers, og han er altså en høj herre.
Han måler nemlig intet mindre to meter og 13 centimeter, hvilket gør ham over en halv meter højere end den kendte komiker.
... og det har internettet fået en sand fest ud af.
Her er der nemlig natten til mandag dansk tid blevet delt billeder og videoer i stor stil af Kevin Hart, der står ved siden af Joel Embiid.
En video afslører blandt andet, hvordan kameramanden fra Fox Sport havde yderst svært ved at få begge herrer med i billedet, da han forsøgte at filme dem tale med hinanden.
- Arme Kevin... han må få så ondt i nakken af at kigge så højt op, skriver en Twitter-bruger til videoen.
- Haha, se lige Kevin stå helt dernede, lyder det fra en anden, mens utallige af brugere har delt memes af de to kendisser stående ved siden af hinanden.
Joel Embiid har sågar også deltaget i morskaben med at drille Kevin Hart.
Basketballspilleren har nemlig delt billedet på sin Instagram-profil, hvor han kalder ham og komikeren for henholdsvis far og søn:
Kevin Hart har ikke selv kommenteret den massive højdeforskel.
Komikeren er dog kendt for også selv at kunne lave sjov med sin lave krop, så mon ikke han blot griner af det.