Kendte26. januar 2023

Miley Cyrus' søster chokerer: Viser brystvorter på den røde løber

Sangerindens lillesøster havde forleden iført sig et opsigtsvækkende outfit, som ikke helt kunne skjule brystvorterne
Noah Cyrus vakte opsigt, da hun forleden troppede op på den røde løber.
Noah Cyrus vakte opsigt, da hun forleden troppede op på den røde løber.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke kun Miley Cyrus, der er dygtig til at trække overskrifter. Sangerindens lillesøster kan også.

I hvert fald har den 23-årige Noah Cyrus vakt opsigt for sin deltagelse ved Paris Fashion Week i denne uge.

Her dukkede hun nemlig op i en sort tætsiddende kjole med en nedskæring, der var dybere end de fleste.

Kjolen dækkede nemlig på ingen måde kendissøsterens bryster.

Noah Cyrus havde dog iført sig en massiv kæde rundt om halsen i forsøget på at skjule sine brystvorter, men det var ikke helt en succes.

I hvert fald blev de luftet en smule, da hun vandrede rundt på den røde løber.

Det skriver Page Six.

Kæden var ikke helt nok til at skjule Noah Cyrus' brystvorter.
Kæden var ikke helt nok til at skjule Noah Cyrus' brystvorter.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge det amerikanske medie er folk ikke ligefrem imponerede over Noah Cyrus' look.

I hvert fald er der mange på sociale medier, som håner kendissøsteren.

- Det må være koldt, skriver en og hentyder til de kolde temperaturer i Frankrig på nuværende tidspunkt.

- Hun mangler både sine øjenbryn og sin bh, lyder det fra en anden.

Miley Cyrus' lillesøster har dog aldrig været sky, hvad angår sin krop.

Så sent som for to uger siden delte hun en række billeder i forbindelse med sin 23-års fødselsdag, hvor hun poserede topløs.

Sponsoreret indhold