Krimi17. januar 2023
Mulig drukneulykke: Person fundet livløs i vandet
Tirsdag formiddag er en 64-årig kvinde fundet livløs i vandet ved Hobro

En person er tirsdag formiddag fundet livløs i vandet ved Bramslev Bakker i Hobro. OBS: Arkivfoto.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau ScanpixPoliti og redningsberedskab er lige nu til stede ved fjorden i Bramslev Bakker i Hobro.
En livløs person er her til formiddag fundet drivende i vandet.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Politikredsen har siden oplyst til TV2, at der er tale om en 64-årig kvinde, der fortsat er i live.
Hun er siden blevet fløjet til behandling på Aalborg Hospital.
Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring episoden.
Den 64-årige kvindes pårørende er underrettet.