Kuldegysende: Dobbeltmorders sidste ord inden henrettelse

Torsdag udåndede dobbeltmorderen Scott Eizember for sidste gang, da han blev henrettet i delstaten Oklahoma, USA.
Den 62-årige mand blev i 2003 dømt for at have taget et pensionistpar som gidsler, før han koldblodigt dræbte begge to i deres hjem.
I forbindelse med den efterfølgende retssag blev han dømt til døden og fik derudover en fængselsstraf på 150 år.
Scott Eizember nåede at sidde på dødsgangen i mere end 20 år, før han torsdag blev henrettet i Oklahomas Statsfængsel.
Det skriver Dailystar.

Den dømte dobbeltmorder fik inden sin død mulighed for at vælge sit sidste måltid - og det blev en klassisk hovedret.
Han valgte nemlig at få serveret en mediumstegt ribeye-bøf med pomfritter ved siden af. Ifølge mediet havde han ingen ønsker om dessert eller drikkevarer.
Kuldegysende sidste ord
Den drabsdømte fik ligeledes mulighed for at sige de sidste ord, før han fik en dødelig injektion.
- Jeg har fundet fred - min samvittighed er komplet klar. Jeg elsker min børn, sagde Scott Eizember, før han fik en dødelig cocktail af tre forskellige slags medikamenter.
Familiemedlemmer til de to dræbte ofre var til stede under henrettelsen.
