Kongelige12. januar 2023

Bekræfter: De skal med til Kong Konstantins begravelse

Nu bekræfter kongehuset, at tre medlemmer deltager i begravelsen af Kong Konstantin
Kronprinsesse Mary deltager ikke i begravelsen.
Kronprinsesse Mary deltager ikke i begravelsen.
 Foto: Hanne Juul

Det danske kongehus har via sin offentlige kalender nu svaret på, hvilke medlemmer der kommer til at deltage i begravelsen for den nyligt afdøde Kong Konstantin af Grækenland.

Ifølge kalenderen, der kan ses på kongehusets hjemmeside, deltager Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prinsesse Benedikte i begravelsen i Grækenland.

Kong Konstantin døde 10. januar og skal 16. januar begraves som privat borger. Det kom frem i går.

Den tidligere konge modtager altså ikke en statsmandsbegravelse.

Ekskong Konstantin døde ifølge græske medier af et slagtilfælde i sit hjem i Grækenland tirsdag i en alder af 82 år.

Han var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie.

Sponsoreret indhold