Viralt9. januar 2023

Et sandt mirakel: 8-årig dreng vågner efter 15 dage i koma

Drengen kom slemt til skade i december, da han blev ramt af en bil på vej hjem fra skole
Harrison Grey på otte år lå i koma i femten dage, men er nu på mirakuløs vis vågnet.
Harrison Grey på otte år lå i koma i femten dage, men er nu på mirakuløs vis vågnet.
 Foto: GoFoundMe

Forældrene til 8-årige Harrison Grey er mildest talt lykkelige, efter at deres søn er vågnet efter mere end to uger i koma.

8. december blev han ramt af en bil, som han løb ud foran, efter at være blevet sat af skolebussen ved Bees Creek i Darwin i det nordlige Australien.

Det skriver Daily Mail.

Den otteårige dreng blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, og var ikke ved bevidsthed i hele femten dage.

Men den 21. december, kort før juleaften, vågnede den brave knægt pludselig. Han har siden gået til genoptræning hos en specialist, der hjælper ham med at lære at tale, spise og gå igen.

Dog er Harrison Grey ikke sluppet uden mén, for han lider lige nu af hukommelsestab efter ulykken.

En ven af familien har efter episoden oprettet en indsamling til de høje sygehusregninger, som familien står til at skulle betale.

Den har i skrivende stund indsamlet over 14.000 australske dollar, hvilket svarer til omkring 68.000 kroner.

Den lokale Domino’s Pizza har tilbudt deres hjælp til indsamlingen, ved at donere to dollar for hver pizza, som den sælger den 11. januar.

Tilbage står forældrene der er lykkelige over, deres lille dreng atter er ved bevidsthed.

- På lang sigt er hans tilstand stadig uvist. Vi os din styrke min dreng, du kan klare det her, skriver hans mor på Facebook ifølge Daily Mail.

Samtidig ønsker hun også at få øget opmærksomheden på trafiksikkerhed for børnene i hele Australien.

- Skoleferien er slut, og vi skal alle være opmærksomme på børn, der befinder sig nær vejene, skriver hun.

Sponsoreret indhold