Lise Nørgaard i “Det sidste ord”: Ville huskes for sin journalistik

Der var stor spekulation, da Lise Nørgaards familie den 2. januar meldte ud, at Lise Nørgaard var død i en alder af 105.

Havde hun mon optaget et “Det sidste ord” med Mikael Bertelsen eller ej? Ville vi få den sande Lise Nørgaard at høre efter hendes død eller ej?

Heldigvis havde de to journalister nået at sætte sig foran hinanden for at snakke om Lises liv.

Og hvilket liv, man kan nå at leve, når man når at fejre sin egen fødselsdag intet mindre end 105 gange. Hun har levet igennem flere begivenheder end de fleste.

Det første ord

Sådan starter hendes liv også, fortæller hun i programmet. Lise Nørgaard har levet af sine ord, og de første ord, hun sagde var under den spanske syge i 1919.

Mens resten af huset lå syge i sengene på grund af influenzapandemien, var hun og hendes mor de eneste, der ikke var ramt endnu. Og det var i den forbindelse, at lille Lise sagde sin første ord.

“Jeg kan godt selv spytte, mor”, sagde den 2-årige til sin mor.

Først og fremmest journalist

Og sådan begyndte ordene af flyde ud af journalisten. Men nu hvor Lise Nørgaard ikke er her mere, er det ikke hendes journalistik, de fleste danskere husker hende bedst for – men for at være forfatteren bag den ikoniske serie “Matador”.

Det er dog ikke noget, der huer den nu afdøde forfatter, fortæller hun til Mikael Bertelsen, da hun spørger ind til det.

-Det har jeg det egentlig ikke så godt med, fortæller hun og fortsætter:

-For jeg vil hellere huskes for min journalistik. Eller jeg vil lige så gerne huskes for min journalistik og også for mine bøger.

Men hun ved dog godt, at hun nok nærmere vil blive husket som “Matadors” mor. Og det er heller ikke noget, hun var træt af at snakke om, “hvis der er noget at spørge om”.