Kongelige5. januar 2023

Prins Harry afslører: - Jeg mistede min mødom bag pub

Prins Harry afslører i en ny bog, at en ældre kvinde tog hans mødom på en mark bag en pub
Prins Harry mistede sin mødom som 17-årig. Samme år som han tog kokain. 
Prins Harry mistede sin mødom som 17-årig. Samme år som han tog kokain.
 Foto: Ritzau Scanpix

Er du vild med slibrige og sensationelle historier om de royale? Ja, så er der måske god grund til at købe prins Harrys nye selvbiografi, ”Spare”.

I bogen afslører den i dag 38-årige prins nemlig den ene vilde historie efter den anden. Han fortæller blandt andet, hvordan hans storebror slog ham i gulvet, hvordan hans far ikke trøstede ham, da hans mor døde, og så røber han også, at han har hele 25 liv på samvittigheden.

I bogen afslører prins Harry også, at han har snuset til stoffer – sådan bogstavelig talt – i en alder af 17 år.

Faktisk var det samme år, som han mistede sin mødom. Det fortæller han nemlig også detaljeret om i bogen.

I bedste ”Fifty Shades of Grey”-stil beskriver prins Harry ifølge Mirror, hvordan han var 17 år og studerede på Eton College i Windsor, da han blev forført af en ældre kvinde, der behandlede ham ”som en ung hingst”.

Prins Harry beskriver videre, hvordan han og den ældre ”hestepige” endte på en mark bag en populær pub, og her gik det så slag i slag, og prinsen mistede sin mødom.

Hele affæren var dog ikke lutter lagkage, røber rødtoppen:

- Jeg besteg hende hurtigt, hvorefter hun slog mig i røven og sendte mig væk. En af mine mange fejl var, at det skete på en mark, lige bag en velbesøgt pub. Der er ingen tvivl om, at nogen så os.

Gennem årene har mange forsøgt at finde ud af, hvem der mon var prinsens ”første”. Det har han dog aldrig røbet – og det lader (desværre) også til, at han lader den hemmelighed leve videre i sin nye bog.

Sponsoreret indhold