Lainey Wilson går viralt på TikTok: Kys min røv

Der plejer at være trængsel i fitnesscentrene i årets første måned, hvor julesulet svedes af, når kroppen skal i topform.
Det gælder dog ikke for den 30-årige ”Yellowstone”-stjerne Lainey Wilson.
Countrystjernen gik forleden viralt på TikTok med en video, der er blevet set mere end syv millioner gange.
I videoen ser man den smukke sangerinde give den fuld skrald på guitaren under en koncert i North Carolina i juni.
Kameraføreren, som først delte sin savlfremkaldende video i sidste nåned, har frit udsyn til Laineys beundringsværdige bagdel, som en TikTok-bruger kalder vor generations Dolly Parton – bare bagtil.
Numsesnakken er ingenlunde gået sangerindens næse forbi.
- Mit nytårsforsæt er at beholde min store røv, så endnu flere kan kysse den. Elsker jer alle sammen. Godt nytår, skrev hun således på twitter - til stor begejstring for hendes tusindvis af følgere.
I en video på Instagram fortalte hun forleden, at hun ikke kunne scrolle gennem TikTok uden at falde over sin, med egne ord, fede røv over det hele.
- Hvad end der lokker folk til, griner hun i video, hvor hun samtidig opfordrer sine mange nye følgere til at lytte til sit nyeste album ”Bell Bottom Country”.