Kendte2. januar 2023

Brody Jenner jubler: Skal være far

Realityfyren kan se frem til at blive far for første gang i det nye år
Brody Jenner fik sit store tv-gennembrud i "The Hills". 
Brody Jenner fik sit store tv-gennembrud i "The Hills".
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Glæden er stor hos Brody Jenner, 39, for han skal nemlig være far for første gang.

Tv-personligheden, der har Kendall og Kylie Jenner som halvsøstre, annoncerede sammen med kæresten Tia Blanco på Instagram, at de i det nye år skal være forældre.

Med en scanningsvideo annoncerer parret familieforøgelsen, hvortil de blandt andet skriver:

– Vi er er glade for at dele med jer, at vi i det nye år bliver velsignet med et nyt liv … Vores lille engel er på vej. Godt nytår!

Jenner har dannet par med 25-årige Tia Blanco, der er professionel surfer, i mindre end et år, og nu skal de altså være forældre.

Jenner blev gift med Kaitlynn Carter i 2018, men kun et år senere blev de skilt. Han har også tidligere datet Lauren Conrad, hvilket i midten af 00'erne sikrede ham skærmtid i "The Hills".

Sponsoreret indhold