Krimi28. december 2022

Knivstikkeri i København: To mænd stukket ned på Nørrebro

Der er endnu ingen anholdt, efter to mænd i går aftes blev stukket ned på Nørrebro
To mænd er blevet stukket ned i København tirsdag aften.
To mænd er blevet stukket ned i København tirsdag aften.
 Foto: Presse-fotos.dk

En eller flere gerningsmænd er stadig på fri fod, efter at to mænd tirsdag aften blev stukket ned på Indre Nørrebro i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen til avisen B.T. tirsdag aften.

Efterforskningsleder Jens Skovbjerg bekræfter onsdag morgen knivstikket, der skete på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade over for Ritzau.

Han fortæller desuden, at begge mændene er blevet indlagt på hospitalet, hvor de er i stabil tilstand og uden for livsfare.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 20 og 21 år.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen. Jens Skovbjerg fortæller, at man indtil videre heller ikke kan give noget meningsfyldt signalement af en gerningsmand.

Vidner opfordres dog til at henvende sig, hvis de har set noget ved gerningsstedet.

Sponsoreret indhold