Viralt27. december 2022

Slår rekorden: Hun har verdens største fødder

Tanya Herbert har ikke overraskende svært ved at finde sko, der passer hendes store fødder
Tanya Herbert
Tanya Herbert har rekorden som den med de aller største fødder blandt kvinder i verden.
 Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Når amerikanske Tanya Herbert hopper i skoene, så er de betydeligt større end de fleste.

Hendes fødder er nemlig blevet kåret som verdens største fødder for en kvinde.

Det skriver Guinness Rekordbog.

Tanyas højre fod måler 33,1 centimeter, mens hendes venstre fod måler 32,5. Størrelsen på Tanyas fødder betyder, at hun ikke kan købe sko i butikker som de fleste andre. I stedet foregår skoindkøb over nettet.

Hun skal nemlig helt op i størrelse 18 (US kvinder), det svarer til størrelse 52 i danske skostørrelser.

Men de store fødder sidder altså heller ikke på en lille krop. Tanya er nemlig også en høj kvinde. Hun måler nemlig hele 210 centimer i højden, hvilket er tre centimeter lavere end den højeste kvinde i live.

Tanyas højde og store fødder viste sig allerede i high school. Her var hendes fødder nemlig allerede nået den størrelse, de er i dag.

– Gennem min opvækst var jeg altid den højeste. Min mor var 198 centimeter og min far 195 centimeter, så jeg kunne ikke blive andet end høj, forklarer Tanya til Guinness Rekordbog.

Tanya Herbert skammer sig ikke over sine store fødder.
Tanya Herbert skammer sig ikke over sine store fødder.
 Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om hendes særlige højde og store fødder kunne have givet anledning til mobning, så mærkede hun ikke, at hun var forskellig fra andre.

– Mine venner tog sig af mig og sikrede, at jeg var elsket og værdsat.

I dag bruger Tanya sociale medier til at skabe positivitet, og hun viser også gerne sig selv og sine fødder frem. Blandt andet har hun delt sin vægttabsrejse, som hun begyndte i 2021, efter hendes mor mistede livet til kræft.

– Jeg vidste, at hvis jeg fortsatte i den her retning, ville jeg dø tidligt.

Det år fik hun derfor en gastrisk bypass operation.

– Nu, et år senere, har jeg tabt 74 kilo, og jeg mangler 38 kilo.

Sponsoreret indhold