Kendte21. december 2022

Pludselig fossede vandet ud af loftet på Thorborg-hotel: - Jeg har grædt over det i to dage

Martin Buch Thorborg har delt en vild video, der viser, hvordan vand fra et vandrør løber ned gennem en lampe på et af værelserne på hans og Jannie Buch Thorborgs hotel i Gudhjem
Jannie og Martin Buch Thorborg fik tilsendt en frygtelig video, da deres handyman på Therns Hotel sendte videoen af vandet, der strømmer ud af en lampe på et af hotellets værelser.
 Video: Martin Buch Thorborg/Facebook

For godt et år siden købte Jannie og Martin Buch Thorborg Therns Hotel i Gudhjem på Bornholm. Siden da har særligt Jannie Buch Thorborg renoveret og gjort klar i håbet om at kunne åbne for gæster til sommersæsonen.

Men efter en slem vandskade er hun og hotellet slået tilbage til begyndelsen.

- For at være helt ærlig har jeg været i koma. Jeg gør det ikke længere, men jeg har grædt over det i to dage, siger Jannie Buch Thorborg til SE og HØR.

Hun og den danske iværksætter Martin Buch Thorborg ejer allerede Hotel Klippen, der også ligger i Gudhjem, mens Therns Hotel skulle være en tilføjelse. Nu ser det dog ud til, at der venter en hel del arbejde endnu, før det bliver til virkelighed.

To vandrør i den ene fløj af hotellet er nemlig skyld i, at vand er fosset ud og har trængt gennem vægge, gulve og lofter.

- Alt skal væk, lyder det fra Jannie, der ikke regner med at kunne åbne for fløjen til sommer.

Jannie Buch Thorborg, der er søster til "Løvens Hule"-iværksætteren Jesper Buch, blev i august 2021 gift med Martin Buch Thorborg.
Jannie Buch Thorborg, der er søster til "Løvens Hule"-iværksætteren Jesper Buch, blev i august 2021 gift med Martin Buch Thorborg.
 Foto: Hanne Juul

Hotellet havde allerede fået flere bookinger, men de gæster bliver nu opgraderet til andre værelser på hotellet.

- Vi skal bare forsøge at stoppe skaden nu.

Seere har i foråret kunne følge med i renoveringen af Therns Hotel i reportageserien "Buch Thorborg" af Warner Bros. Discovery. Her vakte en reklame for programmet stor opsigt, da Martin Buch Thorborg næsten ikke kunne kende sig selv.

Men der har altså ikke været kamera med til at dokumentere den panik, der opstod, efter Jannies handyman opdagede vandskaden.

- Det har vi simpelthen ikke haft overskud og lyst til, lyder det fra Jannie Buch Thorborg.

Sponsoreret indhold