“Bagedyst”-Lauras jule-hjerte banker for Kristian

LÆS OGSÅ: Efter 10 år kommer den: Bogen om den store bagedyst
Laura Aagaard, 28, foretrækker egentlig påsken frem for julen. For ligesom julen har påsken også sild, snaps og hyggelige frokoster, men gladere farver og sommer lige om hjørnet.
Men nu er det altså hjerternes fest, der banker på døren.
I år skal hun holde jul med hele sin familie – sin far, sin bror, papmor og hele sin papmors familie.
Det er første gang siden corona, det har kunnet lade sig gøre at samle hele familien, så det ser hun frem til.
Og når der er familiejulefrokost i juledagene, har Laura en ny kavaler med.

For selv om hun ikke vandt “Den store bagedyst”, vandt hun til gengæld Kristians hjerte. Laura og Kristian har kendt hinanden i flere år, men pludselig var der mere end blot venskab mellem de to – og nu er de kærester.
Prankede børnene
Da Laura og Kristian, der er psykolog, skulle fortælle hans tre børn, at de var blevet kærester, kom spøgefuglen, som vi kender fra tv, op i Laura.
Lauras flødeboller
Det skal du bruge:
Skum:
1,5 dl æggehvide
25 gram sukker
250 gram sukker
125 gram glukosesirup
¾ dl vand
Kiks til bund
500 gram mørk chokolade til overtræk
Det skal du gøre:
Hæld 250 gram sukker, glukosesirup og vand i en gryde og kog det op på middel varme, til det rammer de magiske 118 grader.
Pisk i mellemtiden 25 gram sukker sammen med æggehvider, til det stivner.
Når sukkerblandingen har nået 118 grader, hældes det i æggemassen i en tynd stråle, mens der piskes på fulde hammer.
Æggemassen piskes i cirka 10 minutter, til den er blevet helt stiv og er kommet ned omkring stuetemperatur.
Skummet hældes i en sprøjtepose med glat tyl, og så er du klar til at sprøjte skummet på.
Bagefter tempereres chokoladen i mikroovnen. Giv det kort tid ad gangen og husk at røre i det hver gang, du tager det ud af ovnen, så varmen fordeles jævnt.
Når du har nået en temperatur på allermax 34 grader, og din chokolade er godt flydende, er du klar til at dyppe.
Tricket er at hive dem forsigtigt op af den flydende chokolade. Hvis din skum er pisket nok, vil den automatisk følge med og ikke ende i koppen med chokolade.
– Jeg sagde til dem: “Jeg har jo været meget på besøg her hos far, fordi jeg er meget gode venner med far, men det kommer til at blive lidt anderledes nu, fordi jeg har fået en kæreste”, indleder hun.
Det blev de tre børn, som Laura har fået et tæt forhold til virkelig kede af at høre.
– Så spurgte jeg dem, om de ville se et billede af ham. Det gad de egentlig ikke, men så viste jeg et billede af mig og Kristian, og så var de jo helt head over heals, siger hun og griner.

Jule- og nytårsbag
“Bagedyst”-trofæet? Ja, det får hun endnu en chance for at erobre, når jule- og nytårsudgaven af Danmarks hårdeste kagekonkurrence vender tilbage.
– Det har været sjovt at være med igen og se alle de andre. Vi har ikke været samlet og bagt sammen siden 1. afsnit, så det har været virkelig fedt, fortæller Laura, da SE og HØR møder hende hjemme i det velassorterede køkken i Aarhus.

Men hun lægger ikke skjul på, at det også var hårdt at svinge sig op til endnu en omgang i det yderst krævende kageræs.
– Det der med at skulle opfinde en kage, bage den og måske finde ud af, at den ikke kunne bruges alligevel – og så skal man bare op på hesten igen – det har virkelig været hårdt.

Det var faktisk hårdere end første gang. Men stadig sjovt, understreger hun.
I jule- og nytårsbagedysten danner Laura par med Harald, som var den første, der måtte forlade kagekonkurrencen.
Om de sammen kan gå hele vejen og snuppe trofæet, vil Laura ikke røbe.
Fire hurtige
And eller flæskesteg? – Vi har altid fået and.
“Last Christmas” eller “All I want for Christmas”? – Last Christmas
“Alene Hjemme” eller “Love Actually”? – Love Actually
Kold eller varm kirsebærsovs ovenpå ris a la manden? – Her skal man jo træde varsomt, men jeg foretrækker den varm.
Det må vi se, når DR blænder op for “Den store jule- og nytårsbagedyst” første juledag.