Nyheder18. december 2022

Nye tal: Rekordhøje elpriser i 2022

Ifølge beregninger vil erhvervslivets eludgifter ende på omkring 33 milliarder kroner i 2022
Elpriserne for erhvervslivet har udsigt til at blive rekordhøje i 2022.
Elpriserne for erhvervslivet har udsigt til at blive rekordhøje i 2022.
 Foto: Ritzau Scanpix

Elpriserne for erhvervslivet har udsigt til at blive rekordhøje i 2022.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv vil erhvervslivets eludgifter ende på omkring 33 milliarder kroner i 2022.

Tal fra Energistyrelsen viser, at det er en stigning på knap 19 milliarder i forhold til 2021, hvor tallet lå på 13,7 milliarder kroner.

- Kigger vi helt tilbage til 2019, lød erhvervslivets elregning på knap seks milliarder kroner. Så vi har været vidne til en sand eksplosion i erhvervslivets eludgifter. Både i 2021, men særligt i 2022, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Tore Stramer peger på, at det særligt er de små og mellemstore virksomheder, der bliver hårdest ramt.

Ifølge ham er eludgifter det, der står højest på mange virksomheders bekymringsliste.

- Den kedelige konsekvens er desværre, at vi vil se et stigende antal konkurser, fordi flere virksomheder ikke kan honorere de her store eludgifter.

- Vi kommer også til at se, at en større del af udgifterne vil blive sendt videre til forbrugerne i form af stigende priser, siger Tore Stramer.

Sponsoreret indhold