Krimi17. december 2022

Ulykke i Ryomgård: 29-årig mand har mistet livet

En mand er natten til lørdag blevet dræbt i en ulykke på Djursland
politi
 Foto: Politi.dk

En 29-årig mand har mistet livet ved en trafikulykke i Ryomgård på Djursland natten til lørdag, oplyser Østjyllands Politi.

Manden var til fods, da han omkring klokken halv tre natten til lørdag blev ramt af en bil på Korupskovvej i den østjyske stationsby. Politiet modtog anmeldelsen klokken 02.38.

Østjyllands Politi oplyser i sin døgnrapport, der lørdag formiddag er blevet offentliggjort på politiets hjemmeside, at de pårørende er blevet underrettet.

Ulykken skal nu undersøges nærmere af politiet. Til det formål er en ingeniøruddannet teknisk ekspert, en såkaldt bilinspektør, blevet tilkaldt.

Politiet oplyser, at man i øjeblikket ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

Sponsoreret indhold