Annonce
Kendte12. dec. 2022

Pengene fosser ud: Daniel Agger taber millioner

Den tidligere Liverpool-stjerne Daniel Agger kan præsentere et dundrende underskud i sit ene firma
Pengene fosser ud af Daniel Aggers ene anpartsselskab.
Pengene fosser ud af Daniel Aggers ene anpartsselskab.
 Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Annonce

Mens kronerne vælter ind i Daniel Aggers moderselskab MASADA ApS, så fosser de samtidig ud af datterselskabet MARUDA ApS.

Det viser de seneste opgørelser over regnskaberme i de to selskaber.

I moderselskabet MASADA ApS, som blandt andet ejer Kloagger og Loptimisten, lyder bruttotabet på minus 1.016.541 kr. Til gengæld er der kommet mere end 20 millioner kr. i kassen fra tilknyttede virksomheder.

Det giver et samlet resultat på 18.250.858 kr. Det er en væsentlig fremgang siden året forinden, hvor årets resultat var et rungende minus på 7.680.797 kr., og det smitter positivt af på formuen.

For sidste år lød egenkapitalen på minus 3.189.017 kr., som nu er forvandlet til et kæmpe overskud på 15.061.841 kr.

I datterselskabet MARUDA ApS, som ejer hjertebarnet Tattoodo ApS, ser det imidlertid anderledes dystert ud. Bundlinjen styrtbløder efter et katastrofalt år.

Annonce

Årets resultat ender på et minus på svimlende 11.976.791 kr., som efterlader et kolossalt hul i pengebeholdningen. Egenkapitalen lyder således på minus 12.136.986 kr.

Forklaringen på det enorme underskud i selskabet skal i følge Finans findes i anpartsselskabet Tattoodo. For den verdensomspændende tatoveringsplatform har i følge mediet været konkurstruet, og Agger har derfor været nødt til at skyde 7,6 millioner kr. ind i virksomheden for at redde det fra at gå nedenom og hjem.

Annonce

Agger ejer mellem 20 og 24,99 pct. af selskabet sammen med en række andre kendte navne - blandt andre Christian Stadil, Bjarke Ingels og Nikolaj Coster-Waldau.

Annonce

Sponsoreret indhold