Annonce
Dine penge12. dec. 2022

Du får en narresut: Priserne falder alt for langsomt

Forbrugere må vente lidt endnu på lavere fødevarepriser på trods af faldende inflation, siger seniorrådgiver.
Af: Ritzau
Det vil fortsat være alt for dyrt at fylde den her. Også selvom inflationen er på vej ned i et mere normalt leje.
Det vil fortsat være alt for dyrt at fylde den her. Også selvom inflationen er på vej ned i et mere normalt leje.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

Faldende inflationstal for november tyder på, at stigningen i fødevarepriserne sandsynligvis har nået toppen. Men forbrugerne kommer til at vente lidt, før priserne i butikkerne ligefrem falder.

Det siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

- Der vil nok gå op til et halvt år, før vi kommer til at se en effekt i form af faldende fødevarepriser ude i butikkerne, siger han.

Faldende råvarepriser har været en primær årsag til den faldende inflation, blandt andet med fald i el- og gaspriserne, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, i en skriftlig kommentar.

Det samme gælder også landbrugsråvarer ifølge Henning Otte Hansen.

Annonce

- Vi oplever billigere og billigere landbrugsråvarer, og det vil også smitte af på de endelige fødevarepriser indenfor rimelig kort tid.

- Men der skal dog tages højde for en vis træghed, fra at vi får billigere råvarer, til at vi får billigere fødevarer, siger han.

I starten af det nye år vil der muligvis kunne ses en effekt af, at prisstigninger på fødevarer flader ud, fortsætter han.

Annonce

- Men de underliggende forhold i form af billigere landbrugsråvarer, en pæn høst flere steder i verden og billigere fragt er positive tegn på, at vi får billigere fødevarer, siger Henning Otte Hansen.

Hertil påpeger han, at faldet i råvarepriser i energisektoren, for eksempel olie, også har en stor effekt på fødevarepriser.

Annonce

Sponsoreret indhold