Annonce
Nyheder9. dec. 2022 (opd. 9. dec. 2022)

Glatte veje: Meldinger om flere trafikuheld

I det sydlige Jylland er der meldinger om flere uheld, formentlig på grund af glat føre som følge af snevejr
Af: Ritzau
Man kan passe på de glatte veje derude. 
Man kan passe på de glatte veje derude.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

Der er flere meldinger om uheld i trafikken fra morgenstunden. Det skyldes formentligt snevejret og dermed glatføre.

Motorvej E20Ø i nordlig retning er spærret ved afkørsel 60B Taulov N.

Det skriver P4 Trafik Syddanmark på Twitter.

Der kan passeres via fra- og tilkørsel.

Også mellem 66 Christiansfeld og 65B Vonsild er højre spor spæret.

- Kør forsigtigt, lyder det i tweetet.

Også på Sjælland giver vejret problemer.

På rute 23 Skovvejen i retning mod Kalundborg mellem 3 Jernløse og Mørkøv er der sket et uheld.

- Der er også i dag pivhamrende glat på strækningen, skriver P4 Trafik København og Sjælland i et tweet.

Redning og vejhjælp er på vej, lyder det videre.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet på rute 23.

Annonce

Sponsoreret indhold