Kendte1. december 2022

Fra kolleger til kærester: To ”Good Morning America”-værter har fundet sammen

Der er amoriner i det amerikanske tv-studie. Amy Robach og T. J. Holmes er sprunget ud som par
Amy Robach og T. J. Holmes sammen på den røde løber i maj i år. 
Amy Robach og T. J. Holmes sammen på den røde løber i maj i år.
 Foto: Charles Sykes/Invision/AP

I to år har de siddet side om side og sagt god morgen til de amerikanske tv-seere. Nu er de to gode kolleger blevet kærester.

Det skriver Daily Mail.

Luften har ifølge mediet været tyk af amoriner, når de to tv-værter har været på skærmen samtidig. Tv-parret har heller aldrig lagt skjul på deres eminente kemi og har flere gange omtalt deres spirende venskab.

De venskabelige følelser har henover de seneste seks måneder forvandlet sig til romantiske følelser.

Det til trods for, at både Amy Robach og T. J. Holmes har været gift med deres respektive ægtefæller i mere end ti år.

Mediet bringer en række eksklusive paparazzibilleder af parret, hvor de nyder en fyraftensdrink alene på en bar, en romantisk weekendtur og på et af billederne ser man endda parret flette fingre i en Uber.

- Alle ved, at Amy og T.J. har været meget tætte venner i lang tid. Løber ture sammen og ses endda privat sammen med deres ægtefæller, fortæller en kilde ifølge Daily Mail tæt på parret.

På Amys instagram står T.J. med sin arm om Amys mand, Melrose Place-stjerne Andrew Shue på et gruppebillede, der er taget efter halvmaraton i New York.

Trods den tydeligt gode kemi på skærmen, har de to tætte venners forhold været helt platonisk ind til for nylig.

De seneste måneder er der dog kommet flere og flere flirtende undertoner, når de har postet billeder af hinanden på sociale medier.

Ifølge Daily Mail hinter parret endda til deres hemmelige forhold i nogle af opslagene og hivet et opslag fra juli frem som eksempel. På billedet ses værtsparret iført pink antræk, hvortil Amy skriver:

- T.J. elsker bare, når vi matcher.

I marts delte T.J. Holmes et billede af sig selv ved siden af Amy Robach og ABC News-direktør Kim Godwin med den kække tekst:

- Jeps! ABC News var nødt til at flyve hele vejen til L.A. for at sikre sig, at vi opfører os ordentligt.

Godwin nægter al kendskab til ankerparrets forhold.

Ifølge Daily Mail har vakse følgere lagt mærke til, at Amy har taget sin vielsesring af, og ifølge mediets kilder skred parrets respektive ægtefæller allerede i august.

Selv om Amy og T.J.’s forhold ikke længere er en hemmelighed for deres tidligere ægtefæller, går ”Good Morning America”-parret yderst stille med dørene

Sponsoreret indhold