Pludselig forsvandt Anders Hemmingsen fra Instagram: Nu afslører han årsagen bag

Onsdag var det pludselig ikke længere muligt at besøge at besøge Anders Hemmingsens Instagram-profil og således få sin daglige dosis af memes, spøjse opslag og sjove videoer.
Trofaste følgere blev nemlig mødt af en fejlmelding, når de forsøgte at besøge den populære profil, hvor mere end en million følger med.
Nu afslører hr. Hemmingsen imidlertid, at årsagen bag nedlukningen, som således fandt sted allerede natten til onsdag, skyldtes en hacker:
– Hackeren ville dele stærkt grænseoverskridende materiale på min profil, men heldigvis reagerede Facebook og Instagrams systemer prompte og deaktiverede profilen, indtil problemet blev løst, lyder forklaringen fra Anders Hemmingsen i et opslag på Instagram, hvor han desuden deler et foto af Benny, Kjeld og Børge fra Olsen Banden, der med flag står klar til at byde forbryderkollegaen Egon Olsen velkommen ud i friheden efter et af sine vanlige fængselsbesøg.
Udover at drive den i øjeblikket lukkede profil, som følgere bidrager til med sjove videoer og billeder, er Hemmingsen desuden vært på den ugentlige B.T.-podcast "Helt væk med Hemmingsen".