KYLIE MINOGUE: VIL OGSÅ ADOPTERE
Kylie Minogue vil adoptere en aboriginer-baby - det vil sige en baby fra det indfødte folk i Australien.
Den 39-årige sangerindens muligheder for at blive naturligt gravid blev kraftigt påvirket af den kemobehandling, hun var igennem i 2005 i forbindelse med sin brystkræft.
- Hun vil blive en perfekt mor. Hun er så omsorgsfuld og betænksom og har en fin humoristisk sans. Kræftsygdommen fik hende virkelig til at overveje sine chancer for at blive naturligt gravid. Hun føler, at det lige nu er et godt tidspunkt at gennemføre en adoption. Hun har så meget kærlighed at give af, fortæller en kilde
Kylie, der har været single siden sit brud med den franske skuespiller Olivier Martinez i februar, har søgt råd og vejledning omkring adoptionen hos sin søster Dannii og sine forældre.