Laudrup taler ud om kronisk sygdom: - Havde følelse af at sidde i et fængsel

- Man ønsker ikke at fremstå sårbar i fodboldverden, men jeg ville ønske, at jeg havde vist lidt mere af, hvilket tilstand jeg var i.
Sådan siger Andreas Laudrup i en TV2 ECHO-udsendelse (link fjernet). Laudrup-sønnen måtte stoppe sin fodboldkarriere i en ung alder på grund af kronisk leddegigt.
Han drømte om at blive en af Danmarks bedste fodboldspillere, men pludselig satte sygsom en stopper for den drøm.
- Jeg begynder at få problemer med min krop. Knæet hæver, anklen hæver, lige pludselig begynder albue og skulder også at hæve.
En sygdom der betød, at han langsomt ikke længere kunne være med på det niveau, han ellers drømte om. Og til sidst kunne han slet ikke være med.
- I den periode sad jeg inde i et omklædningsrum og kiggede ud af et lillebitte vindue. Jeg kunne se mine holdkammerater træner, og der havde jeg faktisk en følelse af, at jeg sad i et fængsel, fortæller han.
Han spurgte en læge, om han ville kunne komme til at spille fodbold igen, men lægens svar var bestemt ikke, som han havde ønsket.
- Lægen sagde, at hvis jeg var hans søn, ville han råde mig til at stoppe. Han sagde, at hvis jeg vil kunne spille bold med dine børn, når jeg er 30 år, så skal jeg også helst have en krop, der kan klare det.
Nu opfordrer han til mere åbenhed omkring sygdomme som leddegigt, selvom han anerkende, at det kan være svært at snakke om.
- Det var svært at åbne op omkring sårbarhed. I fodboldverden gælder det om at være stærkest muligt.
- Det er okay at vise sårbarhed, det gør jo netop også, at man kommer igennem det på en bedre måde.
Andreas Laudrup nåede at vinde både det danske mesterskab og den danske pokalturnering med FC Nordsjælland, inden han måtte stoppe karrieren som 24-årig.