Nyheder10. november 2022

Utroligt fund: 2.300 år gamle bronzefigurer dukker op i Toscana

Det bliver kaldt en af de vigtigste opdagelser i nyere tid, og den kan føre til en omskrivning af historien
Over 20 af disse bronzefigurer blev fundet ved udgravningen omkring badeanstalten i Toscana. 
Over 20 af disse bronzefigurer blev fundet ved udgravningen omkring badeanstalten i Toscana.
 Foto: Ritzau Scanpix

24 ældgamle bronzefigurer er blevet fundet i det sydlige Toscana i Italien.

Og det kan måske lyde undervældende, hvis man ikke sådan til daglig er arkæologisk interesseret, men faktisk er opdagelsen det største fund af bronzegenstande fra den æra i Italien.

Og det kaster samtidig lys over en helt særlig tid – for cirka 2000 år siden – hvor kampe udspillede sig mellem etruskerne og romerne.

Flere internationale medier skriver om det fascinerende fund – herunder The Guardian.

Lå delvist i vand

De imponerende og ganske velbevarede bronzegenstande er fundet i forbindelse med udgravningen omkring en badeanstalt fra etruskertiden ved Casciano dei Bagni i nærheden af Siena.

I området findes der flere termiske kilder, hvilket man må forvente har reddet de mange virkelig fine detaljer på figurerne. De lå begravet under mudder – og nogle af dem delvist i vand – da de blev fundet.

Italienske arkæologer var henrykte over detaljegraden ved de velbevarede figurer, der blev reddet op af mudderet.
Italienske arkæologer var henrykte over detaljegraden ved de velbevarede figurer, der blev reddet op af mudderet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ekstremt sjældent, at man lykkes med at finde oldtidsfund med velbevarede inskriptioner, som det er tilfældet her omkring denne figurs hals. Med dem kan man slå fast, at både romere og etruskere bad til guderne sammen i området. 

Mødtes på trods af konflikter

Og netop måde de har ligger hengemt på i over 2000 år er afgørende – for det er nemlig den vej igennem, at deres interessante inskriptioner står tydeligt. Og fortæller nutiden en helt anden historie, end den vi kender.

Det viser sig nemlig, at bronzeskattene er blevet brugt som ofringer til guder, som oldtidens italienere lagde ud omkring de varme kilder ved San Casciano dei Bagni.

Inskriptionerne afslører på overraskende vis således, at etruskiske og romerske familier bad til guderne sammen i området.

– Mens der blev udkæmpet borgerkrige uden for det hellige område, mødtes og bad eliten af de etruskiske og romerske familier sammen i fred omgivet af konflikter, fortæller arkæolog Jacopo Tabolli, der har stået for koordineringen af udgravningerne.

Fundet bliver beskrevet som det vigtigste i løbet af de seneste 50 år
Fundet bliver beskrevet som det vigtigste i løbet af de seneste 50 år
 Foto: Ritzau Scanpix

– Denne opdagelse kan omskrive forholdet og dialektikken (måden der blev ført samtale på red.) mellem etruskerne og romerne, forklarer han.

Da kristendommen kom til Toscana og sidenhen blev dominerende religion, blev stedet badeanstalten lukket. De hellige genstande blev sænket i vand, og stedet blev dækket af sten.

Sponsoreret indhold