Paradise Hotel8. november 2022

"Paradise"-drama har voldsomme konsekvenser: Iskold luft efter optagelserne

Noget tyder på, at den nye sæson “Paradise” vender tilbage i gamle klæder
Umiddelbart lader det til at være en særdeles dramafyldt "Paradise"-sæson vi har i vente.
Umiddelbart lader det til at være en særdeles dramafyldt "Paradise"-sæson vi har i vente.
 Foto: Viaplay Group

Første sæson af det nye “Paradise” fik sig en ganske hård medfart. Trofaste seere af det originale “Paradise Hotel” var ganske enkelt ikke tilfredse med det nye koncept, hvor det særligt var godt kammeratskab, der var i fokus.

I dag har anden sæson “Paradise” premiere. Og ifølge en af deltagerne, 28-årige Nina, som således er en del af startcastet, lader det til, at de næste 13 uger minder en del mere om det, som mange måske forbinder med det gamle realityhit.

For det er ikke kun det nye “Paradise”-trailer, der emmer af drama. Nina kan nemlig også fortælle, hvordan den kommende sæson løber af stablen på luksusresortet i Mexico:

– Der er så meget drama, og det er jo vidt forskellige personligheder – og folk tør åbne munden. Så selv om det er et nyt koncept, så er vi stadig tilbage til det gamle “Paradise”, forklarer Nina til SE og HØR og tilføjer, hvordan drama og uvenskab mellem paradisoerne påvirker det indbyrdes forhold, selv om deltagerne for længst er vendt hjem:

Nina er blandt startcastet i den nye omgang "Paradise".
Nina er blandt startcastet i den nye omgang "Paradise".
 Foto: Gregers Overvad

– Jeg kan sige så meget, at der er nogle, der den dag i dag ikke snakker sammen, forklarer Nina videre om konsekvenserne af det drama, seerne har i vente fra resortet i Mexico.

Nina understreger dog, at det i flere tilfælde blot er den fysiske afstand, der er årsagen til den manglende kontakt. Men for andre er den kolde luft således startet ved et vaskeægte “Paradise”-drama.

Over for SE og HØR vil den nyudklækkede paradiso ikke afsløre, hvem de involverede er, men lover, at seerne vil se en masse drama udspille i løbet af de næste 13 uger.

Sponsoreret indhold