Razz tilbage på skærmen i ny MGP-dokumentar om børnestjernefabrikken

Mange af de første deltagere i børnenes melodigrandprix, MGP, blev kæmpestjerner herhjemme.
Men hvordan er det egentlig for kendisser som Sisse Marie Søby, Razz – der har der borgerlige navn Rasmus Ott – Morten Fillipsen og Anne Gadegaard at være de første produkter af sangkonkurrencen?
Det står de fire danskere frem og fortæller i en ny dokumentarserie, der har premiere sidst på måneden.
Dokumentaren handler om skabelsen af MGP og den efterfølgende succes.
Men den går også i dybden med de børneværdier, DR gerne vil opretholde, og hvordan de går i spænd med MGP, hvor børnene skal konkurrere mod hinanden.

Derudover fortæller fire af de første børn af MGP – Sisse Marie Søby, Rasmus "Razz" Ott, Morten Fillipsen og Anne Gadegaard – hvordan det var for dem at blive superkendte i hele landet. Og hvordan de tænker tilbage på konkurrencen i dag.
Første afsnit af "MGP: Børnefesten, der gik amok" har premiere 27. november på DRTV.