Raket ude af kontrol: Lukker flytrafikken

En kinesisk raket er på vej ind i atmosfæren på en ukontrolleret måde, og det har fået de spanske myndigheder op på dupperne.
Fredag formiddag har de lukket luftrummet over flere store byer. Blandt andet over Barcelona, Tarragona, Reus og Ibiza.
Det er den kinesiske løfteraket "Long March 5B", der er på vej tilbage til Jorden efter at have båret et modul op til den kinesiske rumstation, Mengtian.

På vej tilbage til Jorden er raketten kommet ind i atmosfæren på en ukontrolleret måde.
Luftrummet blev lukket kolokken 10.15.
Normalvis falder raketterne ned på en kontrolleret måde, hvor de enten brænder op i atmosfæren eller lader på et sted, der er bestemt på forhånd.
Nu bliver den 21 ton tunge "Long March 5B"-raket klassificeret som rumskrot, og dens færd gennem atmosfæren bliver fulgt tæt.
