Kendte4. november 2022

Fredrik Trudslev skifter karriere: Springer ud som skuespiller

Han er kendt som en af Danmarks største youtubere, men snart kan Fredrik Trudslev føje titlen som skuespiller til sit imponerende CV
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Fredrik Trudslev på den røde løber til DMA 2022.
 Video: Lars H. Laursen

I flere år har Fredrik Trudslev været blandt de helt store på dansk YouTube, ligesom han også er en af landets førende influencere,

Men den 22-årige stjerne hviler ikke på laurbærrene.

- Jeg går og bruger min tid på at arbejde, fortæller Trudslev til SE og HØR, da vi i går møder ham på den røde løber til DMA 2022.

Samtidig kan Fredrik afsløre, at han har fået sin helt store drøm opfyldt. Han har nemlig fået job som skuespiller.

- Jeg har været med til at filme nogle serier, som jeg kommer til at være med i til næste år, jubler han.

Karriereskiftet betyder naturligvis ikke, at Fredrik er færdig med at lave YouTube, men han er lykkelig over at få mulighed for at medvirke i flere tv-serier.

- Det er dejligt. Jeg har gerne villet det i lang tid, og nu er der endelig kommet lidt gang i det, siger Trudslev.

Fredrik Trudslev
Fredrik Trudslev får nu sin store drøm opfyldt.
 Foto: Mikael Rieck

Du skal dog væbne dig en smule med tålmodighed, hvis du glæder dig til at se den danske youtuber i aktion.

Han fortæller nemlig, at han ikke må afsløre særlig meget om de kommende tv-serier med ham på rollelisten. Trudslev forklarer dog, at det kan ses i starten af næste år.

- Det er på DR, og jeg tror, det er det, jeg må sige, forklarer Fredrik.

Sponsoreret indhold